Skær agurker i skiver. Jeg kan godt lide dem lidt tykke.
Kom dem i en skål, drys med salt og lad dem trække i cirka 15 minutter. Det trækker lidt vand ud og gør dem mere faste.
Kog eddike, vand og sukker op i en gryde og lad væsken køle lidt ned.
Si vandet fra agurkerne og skyl dem fri for det værste salt.
Pres herefter agurkerne godt og kom dem op i et skoldet glas.
Hæld syltelagen over og lad dem trække i køleskabet i cirka et døgn inden de spises.
De kan fint holde sig i et par uger på køl, hvis du har husket at skolde glasset. Du kan også skylle glasset i atamon for at forlænge holdbarheden yderligere, men det gør jeg aldrig
Video
Noter
Hjemmesyltede agurker er nemt og meget bedre end dem man køber. De er specielt gode i en burger eller på et hotdog